§ 1
Foreningens navn er Herning-Ikast Transportcenter, Birk Centerpark 40, 7400 Herning.

Foreningens binavn er Midtjysk Logistik Forum – en del af FHITC.

Foreningens hjemsted er Herning Kommune.

§ 2
Foreningens formål er følgende:

1. At virke som et transportpolitisk netværk i Herning-Ikast området

2. At fastholde og udbygge Herning-Ikast områdets transportkapacitet.

3. At foretage markedsføring af Herning-Ikast området som et transportcenter.

4. At præge udviklingen indenfor transportområdet indenfor Herning-Ikast området.

5. Gennem samarbejde og fælles holdning at være part i trafikale, transportpolitiske og infrastrukturelle diskussioner, debatter og lignende. Endelig er det foreningens mål at få sæde i råd og udvalg, hvori såvel nationale som internationale beslutninger omkring transport, trafik og infrastruktur træffes, for derigennem at få indflydelse til gavn for såvel foreningens medlemmer, Herning-Ikast området samt det danske transporterhverv.

6. At medvirke til udvikling af et transportcenter i HI Park i tæt samarbejde med Herning kommune.

§ 3
Som medlemmer af foreningen kan optages personer, virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder.

§ 4
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Der afholdes hvert år ordinær generalforsamling inden 1. juni med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent.
2) Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år til godkendelse.
3) Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4) Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår med fastsættelse af kontingent.
5) Behandling af indkomne forslag.
6) Valg af 5-7 medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, idet halvdelen er på valg hvert år.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
7) Valg af 1 revisor.
8) Eventuelt.

Forslag, som af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indleveret skriftligt til formanden for bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

§ 5
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter begæring af bestyrelsen eller af mindst 20 % af det samlede medlemstal i foreningen.

§ 6
Generalforsamlingen indkaldes ved almindeligt brev eller e-mail til medlemmerne med 3 ugers varsel.

§ 7
På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme.
Alle sager afgøres ved simpel stemmeflerhed. Dog kræves til ændring af vedtægterne at mindst 2/3-dele af de afgivne stemmer vedtager forslaget.

§ 8
Bestyrelsen varetager foreningens almindelige virksomhed og disponerer over de foreliggende midler.
Ved eventuelt stemmelighed i bestyrelsen tæller formandens stemme dobbelt.

§ 9
Bestyrelsesmedlemmer og foreningens medlemmer i øvrigt hæfter ikke for nogen del af foreningens forpligtelser.

§ 10
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 11
Til opløsning af foreningen kræves godkendelse af 2 generalforsamlinger, der skal afholdes med mindst 3 ugers mellemrum. Det kræves, at beslutning om opløsning godkendes på hver general-forsamling af mindst 2/3-dele af de fremmødte.

Ved foreningens ophør skal foreningens eventuelle formue tilfalde Herning-Ikast Erhvervsråd eller lignende organisation.

Således ændret på ordinær generalforsamling den 7. maj 2009.